Når vi træder ind i supermarkedet med de bedste intentioner om at handle sundt og ansvarligt, mødes vi af et paradoks. De friske grøntsager, som skal være sunde for os og miljøet, er indpakket i lag på lag af emballage. Agurker svøbt i plastfolie, salat i plastbakker, og selv enkelte peberfrugt pakket ind, som var de skrøbelige gaver. Det er blevet så normalt, at vi næppe bemærker det længere. Men bag hver plastpose og papbakke gemmer sig en miljømæssig virkelighed, som fortjener vores opmærksomhed.
Historien om supermarkedets grøntsagsemballage begynder langt fra de grønne marker, hvor afgrøderne dyrkes. Den starter i undergrunden, hvor olie og naturgas udvindes. Størstedelen af den plastik, vi ser omkring vores fødevarer, er fremstillet af fossile brændstoffer. Gennem kemiske processer omdannes olie til polymerer, som derefter formes til de plastposer, bakker og folier, der fylder supermarkedets kølemontrer.
Denne produktionsproces er energikrævende og medfører betydelige CO2-udledninger. Når vi fremstiller bare ét kilo plastik, udledes der cirka 6 kilo CO2-ækvivalenter til atmosfæren. Det svarer til, at produktionen af emballage til en enkelt families ugentlige grøntsagsindkøb kan have samme klimaaftryk som en biltur på flere kilometer. Og det er blot starten på rejsen.
Du kan selv være med til at gøre en forske og mindske dit Co2-aftryk i hverdagen. Disse tips kan du starte med allerede i dag hvis du vil være med til at gøre en forskel.
Efter produktionen begynder emballagen sin verdensomspændende rejse. Plastbakker fremstillet i udlandet transporteres til europæiske pakkefabrikker, hvor de fyldes med grøntsager, der måske kommer fra endnu et tredje kontinent. Hver transport betyder brændstof, hver lastbil og containerskib betyder flere udledninger. Det er en logistisk kæde af imponerende omfang, men også af betydelig miljømæssig omkostning.
I pakkefabrikken mødes grøntsager og emballage endelig. Her pakkes salaterne i deres plastbakker, agurkerne svøbes i folie, og tomaterne lægges i deres bakker. Processen kræver energi til maskinerne, klimastyring af faciliteterne, og transport af arbejdskraft. Alt sammen bidrager til produktets samlede CO2-aftryk, ofte uden at vi som forbrugere har mulighed for at vælge anderledes.
Men den måske mest problematiske del af historien begynder, når vi kommer hjem med vores indkøb. I løbet af få minutter har vi pakket grøntsagerne ud, og emballagen lander i skraldespanden. Plastbakken, som tog enorme ressourcer at producere og transportere, har haft en brugstid på måske ti minutter i vores hjem. Det er et ekstremt misforhold mellem ressourceinvestering og nytteværdi.
Selvom mange af os samvittighedsfuldt sorterer plastik til genbrug, er virkeligheden, at meget af denne emballage aldrig bliver genanvendt. Globalt set bliver kun omkring 9 procent af al produceret plastik nogensinde genbrugt. Resten havner på lossepladser, i forbrændingsanlæg eller værst af alt – i naturen og oceanerne. Plastfolien omkring agurken kan ende som mikroplastik i havene, hvor den påvirker marine økosystemer i århundreder fremover.
Man kan med rette spørge, hvorfor supermarkederne overhovedet bruger så meget emballage. Der er faktisk flere grunde, selvom ikke alle er lige overbevisende fra et miljøperspektiv. Emballage forlænger holdbarheden af nogle produkter, hvilket kan reducere madspild. Den gør det lettere at håndtere og transportere varerne, og den giver information til forbrugeren om pris, oprindelse og holdbarhedsdato.
Men meget tyder på, at en betydelig del af emballagen er drevet af markedsføring og praktiske hensyn for supermarkederne selv, snarere end reelle behov. En agurk holder sig fint uden plastfolie, hvis den opbevares korrekt. Mange grøntsager kunne sælges løsvægt uden problemer, som man stadig ser det på torve og i mindre grøntsagsforretninger.
LoremHeldigvis er der tegn på forandring. Flere supermarkedskæder eksperimenterer med at reducere unødig emballage. Nogle tilbyder nu løsvægtsafdelinger, hvor kunder kan fylde egne poser. Andre investerer i alternative emballagetyper fremstillet af fornybare materialer som majsstivelse eller cellulose, selvom også disse har deres egne miljømæssige udfordringer.
Som forbrugere har vi også magt til at påvirke udviklingen. Ved at vælge uemballerede produkter når det er muligt, ved at spørge efter alternativer, og ved at støtte butikker der prioriterer bæredygtighed, sender vi et signal til branchen. Vi kan medbringe egne net og poser, vælge løsvægt fremfor færdigpakkede produkter, og lade emballeret varer blive stående på hylden.
Problematikken omkring grøntsagsemballage er et symptom på et større system, hvor bekvemmelighed og profit længe har haft forrang for miljøhensyn. Men i en tid med klimakrise og stigende ressourceknaphed, kan vi ikke længere tillade os denne luksus. Hver plastbakke, hver folie, hver unødvendig emballage repræsenterer et valg – et valg vi som samfund må gentænke.
Vejen mod mere bæredygtige løsninger kræver handling på alle niveauer. Fra politiske tiltag der regulerer unødig emballage, over supermarkedernes investeringer i alternative systemer, til vores egne daglige valg ved køledisken. For når vi ser på den simple agurk i sin plasthylster, ser vi ikke bare en grøntsag, vi ser aftrykket af et helt system, der haster med at forandre sig.
Udgivet af:
Hebo Group Aps
Rørbæksøvej 10
7361 Ejstrupholm
Cvr: 36539135
Kategorier:
Kontakt:
